Som formand for Dansk Forfatterforening læser jeg med forundring, at det norske konkurrencetilsyn fremholder det danske bogmarked som et lysende eksempel på de frie bogpriser fortrinlighed. Det er på en række punkter dybt misvisende.
For det første er det en regulær misforståelse, når de norske konkurrencemyndighder peger på, at afviklingen af de faste priser skulle have medført en øget produktion af dansk skønlitteratur. Det øgede titeludbud har intet med faste eller frie bogpriser at gøre, men skyldes en stor stigning i såkaldt medudgivelse. Alene et enkelt af disse vanity-forlag, hvor forfatteren selv betaler for udgivelsen uden nogen som helst form for kvalitetsvurdering, udgiver væsentlig flere skønlitterære titler end landets største traditionelle forlag. Det giver et helt skævt billede. For 90 % af disse medudgivelser er reelt ikke tilgængelige for bogkøberne og indgår ikke i nogen meningsfuld litterær offentlighed. Så det er dybt misvisende at pege på denne ‘tendens’ som relevant for faste eller frie bogpriser i Norge.
Faktisk er det nærmere omvendt: Efter indførelsen af de frie bogpriser i Danmark kan man se, at danske forlag satser mere på bestsellers, opererer med mindre redaktionelle råderum og er blevet mindre risikovillige i deres udgivelsespolitik. Ligeledes kan man se, at forlagene også kappes mere intensivt om de samme formater og koncepter. Og at nye udgivelser har fået meget kortere eksponeringstid. Det reelle titeludbud, i sin bredde og mangfoldighed, er blevet mindre efter afskaffelsen af de faste bogpriser – til skade for danske forbrugere.
I forhold til de ‘alternative salgskanaler,’ som konkurrencetilsynet refererer til, så vi ganske vist f.eks. de danske supermarkeder gå massivt ind i salget af lavprisbøger i en årrække efter afskaffelsen af de faste bogpriser. Men det er værd at bemærke, at danske undersøgelser har vist, at det på ingen måde øgede det sortiment, danske læsere fik adgang til. Supermarkederne lagerførte kun ganske få titler på meget kortvarig basis, så der skete ingen reel forbedring af infrastrukturen på det punkt.
Idag godt og vel ti år efter afskaffelsen af de sidste dele af fastprissyemet i Danmark må man konstatere, at afskaffelsen af de faste bogpriser i Danmark ikke har været den totale katastrofe, mange frygtede. Men skadesvirkninger har der bestemt været, også for forbrugerne. Konkurrence er godt, men med de faste priser forsvandt også muligheden for fornuftige brancheaftaler om alt mulig andet end lige udsagspriserne. Det har skadet hele feltet omkring dansk litteratur, at vores bogmarked ikke kan aftale sig frem til gode ordninger. I stedet må alle slås mod alle. Forlagene kappes om de samme læsere af de samme bøger, og alt skal produceres hurtigere og billigere. Hvis man hos de norske konkurrencemyndigheder tror, at det i sidste ende er godt nyt for forbrugerne, så er der vist behov for at udvide konsekvensanalysen med flere parametre end kun prisindekset.