"Uri er, som flere af sine norske forfatterkolleger, en eminent skildrer af en moderne familie, der kun er knyttet sammen af børn og begær," skriv den danske avisa Information i ei heilsides melding av Den retfærdige. Boka er den danske utgåva av Helene Uris Den rettferdige. Boka kom ut på Gyldendal Norsk Forlag i 2009, og på danske Klim forlag no nyleg. Information skriv:
– Den gåde, som Uri sætter sig for at løse, er, hvordan det kunne gå til. Selv med 1990’ernes incesthysteri in mente – hvordan kunne Elise overbevise sig selv og andre om at "noget" er sket, som hun dengang dårligt anede hvad var? Svaret er "konstruerede erindringer". Fænomenet har utvivlsomt fascineret Helene Uri, der også er sprogforsker. Hendes roman er netop en stærk beskrivelse af sprogets evne til at udtrykke ægte følelser gennem "uægte" begivenheder.
Høyres det kjent ut? Noko liknande kan ein kanskje seie at Selma Lønning Aarø utforska med boka "En rekke avbrutte forsøk" fra 2007. Også den handla om det å komme i hug, om sanning og persepsjon, og om kva som er det gyldige: Den erfarte og subjektive kjenslesanninga, eller den andre sanninga?
Når ein først er inne på det danske blikket mot Noreg, så kan ein nemne at Per Pettersson er inne på ei av dei fire bestselgarlistene som Information publiserte i bokmagasinet sitt på fredag: Per Pettersson var den tiande mest solgte billigboka i Danmark den veka, som han også var veka før. Boka? Ud og stjæle heste, boka som The New York Times kåra til ei av dei fem beste bøkene frå 2007. Det begynner å bli nokre år sidan det. Men om eg ikkje hugsar lesinga mi heilt feil, blei merksemda også her retta mot erindring.